Guld, emaille, halvædelsten (udskåret i positiv og negativ). Renaissancen havde genopplivet antikkens stenskærerkunst og skattet den enkelte kame eller gemme som et selvstændig kunstværk. Efter 1600 dalede kvaliteten og veg for dekorativ seriefremstilling. Denne skue-pokal forener unika-stykker med håndværksmæssige gentagelser.
Planetarium, konstrueret af Ole Rømer for at demonstrere planeternes omløb om solen. Planetariet er fremstillet i Paris 1678-1679 af hofurmager Isaac Thuret.
Caroline Mathilde af England blev dronning af Danmark, da hun og Christian 7. blev gift i 1766. Caroline Mathildes ægteskab med den sindssyge konge isolerede hende ved hoffet og hun indledte et kærlighedsforhold til kongens livlæge J.F. Struensee. Efter Struensees fald i 1772 blev Caroline Mathilde arresteret og hun indrømmede ægteskabsbruddet. Forbindelsen blev ophævet og dronningen forvist.