Vinterstuen

Vinterstuen er det mest velbevarede rum fra slottets opførelsestid og det vigtigste af kongens tre private gemakker. Karnapperne er fra 1758; foran den højre stod tidligere Christian 4.s mekaniske vinde, som han kunne hæve og sænke vindebroen med. Christian lå på lit de parade her, og genstandene stammer hovedsagelig fra hans tid.

Væggenes smukke paneler skyldes hofsnedker Gregor Greuss og var færdige ca. 1620. De indfældede malerier blev købt i Antwerpen og er en enestående samling af nederlandsk kunst, men kunstnerne er ukendte for hovedpartens vedkommende. Det oprindelige stukloft blev ca. 1700 erstattet af Pieter Isaacsz' mytologiske malerier, bl.a. Gudernes Gæstebud og Giganternes Fald, fra rummet ovenover.

Talerør forbandt Vinterstuen med etagen over og vinkælderen. I sydvæggens skabe samlede Frederik 4. sit private kunstkammer, der bl.a. rummede krigsbytte fra Gottorp Slot. Genstandene indgik senere i Frederik 5.s private samlinger på Christiansborg Slot og i Kunstkammeret.


Genstande i dette rum

Klik på genstandene for at læse mere

Sølvstatuette

Forgyldt sølvstatuette af Christian 4.

Bord

Bord med plade af indlagte halvædelsten fra Christian 4.s bedekammer i Frederiksborg Slotskirke.

Musikkanal

Da Christian 4.

Kighul

Som konge har man naturligvis haft mange forpligtigelser, og én af disse var at modtage forskellige personer, af varierende stand, i særlige audiensrum.

Bord med stenplade

Bord med stenplade; i pladen er indhugget markeringslinjer, og er oprindelig blevet anvendt som regnebræt, men også benyttet til spil med mønter.

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.