Samlingens Historie

Historien om Amalienborgmuseet

Museet i Christian 8.s Palæ på Amalienborg er en fortsættelse af de kongelige samlinger på Rosenborg, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660'erne.

I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 fremkom forslaget om en udstilling efter de principper, der stadig er gældende: Interiører, der kronologiske følger de kongelige generationsskifter.

Samlingen blev stiftet i 1833 som De Danske Kongers kronologiske Samling, og i 1838 kunne man åbne Rosenborg for offentligheden. Dermed blev en rundgang på slottet en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til egen samtid, idet der ved åbningen var indrettet et værelse for Frederik 6., der først døde året efter.

Ved enevældens afskaffelse i 1848 blev de kongelige slotte og samlinger statsejer. 1854 indgik Frederik 7. den overenskomst med staten, at Rosenborg blev gjort til et fideikommis (en slags fond), arveligt fra konge til konge. I 1868, fem år efter kongens død, indrettedes et værelse for Frederik 7., og i 1910, tre år efter Christian 9.s død, fik også han et værelse på Rosenborg.

Dermed var den begrænsede plads på Rosenborg udnyttet til det yderste. Skulle senere kongers regeringsperioder belyses, måtte det ske andet sted. Egnet forekom Christian 9.s palæ på Amalienborg, der var blevet stående så godt som urørt siden kongens død i 1906.

I 1950'erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue, ligesom Nationalmuseet fik tilladelse til at registrere palæets rum og møbler. Tilsvarende nedpakkedes også Christian 10.s arbejdsværelse i Christians 8.s Palæ, der efter Dronning Alexandrines død i 1952 nu stod tomt.

I 1965 gav Frederik 9. med en kongelig resolution det juridiske grundlag for oprettelsen af en afdeling af den kronologiske samling på Amalienborg, hvilket skete i 1966. Hermed oprettedes et museum for den glücksborgske slægt i dele af underetagen i Christian 9.s palæ, og i 1977 kunne man åbne dørene for publikum. Samtidig blev Christian 9.s genstande på Rosenborg flyttet til afdelingen på Amalienborg. Museet lukkede i 1982, da det ikke var praktisk at dele palæ med Regentparret og blev opmagasineret.

Ved restaureringen af Christian 8.s Palæ flyttede museet ind her og fik rådighed over hele stueetagen, hvorved udstillingen kunne mere end fordobles. Her kunne man genåbne i 1994, stadig tro mod den oprindelige idé: at udstille en række interiører, der følger de kongelige generationsskifter.

Ved åbningen rådede man over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10.s og Dronning Alexandrines daglige spisestue. Med det store udstillingsareal fik man mulighed for at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, oprindeligt fra 1869. Desuden fik man rådighed over Havesalen, samt dragtrum og smykkekammer.

I 1990'rne fik museet overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet i museet i anledning af kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999.

Endelig har museet mulighed for at fremvise pragtrummene på palæets bel-etage.