Samlingens historie

 

Museumstraditionen på Rosenborg Slot går langt tilbage. Grundstammen var Christian 4.s rige samling af pragtsadler og paradevåben, som i 1658 blev overført fra Frederiksborg Slot. Snart fulgte kongernes dragter, samt arvestykker og kostbart kunsthåndværk. Under Christian 5. tilføjedes bl.a. regalierne fra Københavns Slot, og under Frederik 4. kom glas og porcelæner samt de holstenske hertugers erobrede kunstsamlinger fra Gottorp Slot til Rosenborg.

Kronjuvelerne var oprindelig en testamentarisk gave til den regerende dronnings brug, fordi "der i dette Kongehus har været så få, og slet ingen Kronjuveler", som der står i giverens, dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746.

I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at gøre kongehusets samlinger tilgængelige for offentligheden. A.W. Hauch, naturvidenskabsmand og hofembedsmand, udarbejdede i 1813 et forslag, som var nytænkning mht. museale udstillingsprincipper: De hidtidige tematisk bestemte "kamre" skulle erstattes af interiøropstillinger, der kronologisk fulgte de kongelige generationsskifter. Dermed blev en rundgang på Rosenborg en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4. og frem. Slottet åbnede for offentligheden i 1838.

Efter enevældens afskaffelse i 1849 blev de kongelige slotte statseje. I 1854 indgik Frederik 7. den overenskomst med staten, at samlingen blev en slags fideikommis, arveligt fra konge til konge.