Salvingstronen

De danske kongers salvings-tronstol, blev benyttet fra 1671-1840. Frederik 3. bestilte i 1660erne en trone der havde forbillede i den bibelske kong Salomons trone. For at gøre stolen endnu mere legendarisk, hed det sig også, at tronstolen var lavet af  enhjørningehorn. I virkeligheden er tronstolen fremstillet af narhvaltand, som kongen rådede over i kraft af sit herredømme over Færøerne, Island og Grønland. Tronstolen er udført af Bendix Grodtschilling og anvendes første gang ved Christian 5.’s salving i 1671. Christian 8.’s kroning 1840 var imidlertid tronens sidste anvendelse, idet dette også var den sidste kroning på dansk jord. Efterfølgende kommer Frederik 7. til magten i 1848, og underskriver den første grundlov umiddelbart i starten af sin regeringsperiode, nemlig i 1849.

Da man ikke længere kroner regenter i Danmark, hyldes den næste regent således ved at statsministeren proklamerer den gamle regents død, hvorefter han traditionelt råber “længe leve” tre gange for den nye regent fra balkonen på Christiansborg Slotsplads.

Læs om kronregalierne på Kongehusets hjemmeside

Relationer

Lehmanns store musikskab

C. F. Lehmanns fire meter høje musikskab er udført i Danmark i 1700-tallet og har en indbygget “musikmaskine” med et miniorkester. Med møblets automatiske trompet-, fløjte- og cembaloværk kunne Frederik 5. imponere og fortrylle sine gæster i den gyldne spisesal på Christiansborg Slot. Hver halve time slog en klokke i skabet, og herefter lød den fineste musik i form af en trompetfanfare, og hertil afspillede skabet et stykke musik for fløjter og cembaloer hver hele time. Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtestykker og syv trompetstykker. Skabet er udtryk for et ekstravagant forbrug, og prisen på 6.560 rigsdaler svarede til købet af et mindre slot. Frederik 5. bestilte selv møblet i 1755, og det stod færdigt allerede to år senere. På det tidspunkt var Danmark en stormagt, og det var vigtigt at demonstrere sin rigdom og position udadtil. Med skabets virtuose håndværk, ædle træsorter, overdådige forgyldte bronzebeslag og gigantiske størrelse kunne ingen være i tvivl om kongens formåen. Slottets gæster kunne også lade sig betage af, at man ved hoffet var med på tidens højeste mode; skabet er udført i den mest vilde og avancerede udgave af rokokoen. Samtidig eksemplificerede skabet tidens interesse for mekanik. Det var før den industrielle revolution, og man var dybt fascineret af maskiner og mekanik, hvilket bl.a. kendes fra tidens ure. Automatiske genstande var forbeholdt de få, og en rendyrket maskinkunst med en fantastisk iklædning som det store musikskabs ydre var en konge værdigt. Du kan lytte til optagelser fra musikskabet her.