Slottets historie

Rosenborg Slot fremstår i dag med sine høje tårne og sit røde, sandstensornamenterede murværk som en fornem repræsentant for Christian 4.s mange bygværker, helstøbt trods mange ændringer undervejs. Det er opført i den særlige nederlandske renæssancestil, der blev typisk for periodens danske bygningsværker. Et par arkitektnavne, Bertel Langes og Hans van Steenwinckels, er knyttet til slottet. Christian 4.s egen indsats diskuteres ofte, men han har utvivlsomt leveret mange af idéerne.

Slottets historie går tilbage til 1606-1607, da kongen i en nyanlagt park, Kongens Have, lod et "Lysthus" opføre. Hovedstadens gamle middelalderslot, Københavns Slot, var ikke en passende bolig for en ung og ambitiøs renæssance-fyrste; derfor opholdt kongen sig oftest på Frederiksborg Slot 35 km uden for byen, men det var naturligvis belejligt med en bolig tættere på hovedstaden.

Lysthuset, som i dag udgør kernen i Rosenborgs sydlige halvdel, var i to etager med spirkronet trappetårn mod byen og en modstillet karnap på østsiden. I 1611 blev et porttårn med vindebro opført; det indgår som midterpartiet i den nuværende portbygning.

I 1613-1615 blev lysthuset udvidet til det dobbelte. Dermed fik bygningen sin nuværende længde, men den var fortsat kun i to etager. På østsiden havde slottet nu to karnapper og imellem dem et trappetårn.

 


Huset stod klar til indflytning i 1615, men byggeriet fortsatte året efter. Bygningen blev forhøjet med den etage, der rummer Riddersalen, og karnapperne blev til de nuværende spirkronede tårne. På vestsiden blev det store tårn opført. Byggeriet blev afsluttet i 1624, og samme år anvendte Christian 4. første gang navnet Rosenborg om sit "store hus i haven".


Slottet manglede imidlertid stadig en passende adgang til de officielle gemakker på 1. og 2. etage. Og den blev så meget vigtigere, da Christian 4. skulle være vært ved sønnen Christians overdådige bryllup med Magdalena Sibylla i 1634. Det eksisterende trappetårn blev revet ned og erstattet af det nuværende og en ydre dobbelttrappe, som gik fra yderdørene ved sidetårnene og op til 1. etage. Tårnets indre trappe forbandt i begyndelsen kun 1. og 2. etage; den blev først ført helt ned til stueniveau i 1758, da den ydre trappe blev revet ned.

 

 

Rosenborg som kongebolig

Rosenborg blev brugt som kongelig bolig frem til ca. 1710, da Christian 4.s oldebarn Frederik 4. opgav det til fordel for andre og mere tidssvarende sommerboliger. I stedet lod han slottet blive rammen om de kongelige samlinger. Det er årsagen til de mange velbevarede interiører, som er noget helt særligt for Rosenborg.

Oprindelig var slottet indrettet således, at man havde de private gemakker i stueetagen. Kongen havde den nordlige ende, dronningen den sydlige. I midtpartiet var der en tværgående forstue, hvorfra en trætrappe gav adgang til 1. etage. Her var hele sydenden optaget af "Den røde Sal", som var festsal i det første lysthus. Midtpartiet rummede en forstue, og i nordenden havde kongen sit audiensgemak. Fordelingen af rummene omkring Riddersalen på 2. etage er uændret.

Under Frederik 3. byttede kongen og dronningen lejligheder i stueetagen, og rummene blev udsmykket, som det passede sig for en enevældig hersker. Frederik 3. lod desuden en "opfarende stol" (elevator) opsætte i det nordlige tårn.

Christian 5. satte sit vigtigste minde ved til Riddersalen at lade væve 12 gobeliner af sine sejre i den Skånske Krig.

Frederik 4. gik voldsommere til værks. Stueetagens tværgående forstue blev opdelt i Stengangen og i Det Mørke Værelse, som kongen lod indrette til fælles sengekammer for regentparret. 1. etages rumfordeling blev ændret til den nuværende.

Efter Frederik 4. blev Rosenborg kun brugt som kongebolig ved to lejligheder, begge nødsituationer: efter Christiansborgs brand i 1794 og under englændernes angreb på København i 1801.

Kommentarer