Rosenborg Slot

POMP & PRAGT

Særudstilling
16. okt. 2010 - 27. feb. 2011

I 2010 er det 350 år siden, at enevælden blev indført i Danmark. Enevælden samlede al magt hos kongen og gjorde ham til Guds jordiske stedfortræder.

Som politisk styreform varede enevælden til 1848, da Frederik 7. anerkendte borgerskabets krav om politisk medindflydelse, hvilket førte til grundloven af 5. juni 1849, Danmarks første demokratiske forfatning.

I Danmark har enevælden således flere år på bagen end demokratiet. I anledning af 350 års jubilæet arrangerer Rosenborg derfor en særudstilling med malerier, dragter og kunsthåndværk, der belyser karakteristiske træk af enevældens samfund og debat. Særligt interessant er styrets første årtier med de mange reformer, hvoraf flere fortsat er gældende lov.

Herunder kan man se billeder og beskrivelser af nogle af genstandene i udstillingen.

ARVEHYLDNINGEN PÅ KØBENHAVNS SLOTSPLADS 18. OKTOBER 1660 Det afgørende øjeblik – Frederik 3.s egen iscenesættelse af overgangen til enevælde. Malet af Wolfgang Heimbach i 1666, og et helt igennem usædvanligt parademaleri. Normalt fremstiller malerier af denne genre monarken større end omgivelserne, men her fremhæves Frederik 3. og den kongelige familie kun ved det himmelske lys. Budskabet er, at undersåtterne frivilligt og fredeligt har overdraget magten til Frederik 3. og hans slægt. Frederik 3., der var en kræsen kunstkender, søgte gerne det usædvanlige, og fremhævelsen af folket og karakteren af reportage gør Heimbachs Arvehyldning enestående i europæisk historiemaleri. Frederik 3. gav det en hædersplads i Riddersalen på Københavns Slot, rigernes største rum.

Nogle få år senere udførtes en ny version af Arvehyldingen, der anskuer begivenheden fra Holmens Kanal. Atter rammes Frederik 3. og kongefamilien af det himmelske lys, mens folkemængden synes optaget af alt muligt andet. De mange kontraster og mylderet af bevægede figurer gør maleriet dramatisk, på en måde der gør det til et værdigt modstykke til Heimbachs naivistiske realisme og ro.

CHRISTIAN 5. SALVES I FREDERIKSBORG SLOTSKIRKE 1671, Michael van Haven
Kongen har lagt regalierne foran alteret og salves af Sjællands biskop.
Kongens tronstol er beklædt med røde draperier og flankeres af to af de tre sølvløver; den tredje vogtede tronstolens bagside. Denne scene er genskabt i udstillingen i riddersalen på Rosenborg. Museet har i sin samling udover tronen og løverne, kongens kroningsdragt og hermelinskåbe,
og publikum kan se den knælende konge ved alteret.

CHRISTIAN 5. PÅ TRONEN
I modsætning til Michael van Havens fremstilling af salvingen i Frederiksborg Slotskirke, der har karakter af faktuel reportage, er dette maleri en symbolsk fremstilling. Scenen ligger badet i himmelsk lys og fanfarer, for den enevældige konge var kronet af Gud i det øjeblik, hans fader lukkede sine øjne.

DRONNING SOPHIE AMALIE SOM JUNO
Maleriet viser gudernes herskerpar, Jupiter og Juno med deres kendetegn, tordenkile og scepter. Næppe tilfældigt har Juno en påfaldende lighed med dronning Sophie Amalie – idet mindste for ansigtets vedkommende! Billedet er et af tre loftsmalerier i Christian 4.s sengekammer på Rosenborg, der blev nyindrettet til Frederik 3. og Sophie Amalie i 1667. Junos scepter er blevet tolket som symbol på Sophie Amalies magt over Frederik 3. og på hendes politiske indflydelse. Enevældens arvebestemmelser hindrede imidlertid, at hun kunne begunstige prins Jørgen, kongeparrets yngste søn, og efter 1664 kølnedes
forholdet mellem ægtefællerne.
Tilskrevet Abraham Wuchters, o. 1667. Rosenborg Slot.