Rosenborg Slot

De første årtier af 1600-tallet blev en storhedstid for den driftige og ambitiøse Christian 4. En økonomiske nedgangsperiode var på vej, men den havde ikke for alvor slået igennem endnu. Christians ønske om krig mod Sverige blev gennemtrumfet mod Rigsrådets vilje, og 1611-1613 udkæmpedes Kalmarkrigen. Fredsslutningen var til Danmarks fordel, men rykkede ikke særligt ved magtforholdene. De store udenrigspolitiske ambitioner førte også til oprettelsen af Dansk Ostindisk Kompagni i 1616, og med grundlæggelsen af Trankebar i Indien få år senere var Danmark blevet en kolonimagt. Inden for rigets grænser førte...

Sidste halvdel af Christian 4. regeringsperiode blev en nedgangstid. Den økonomiske krise begyndte at kradse, og samtidig vendte krigslykken for alvor. Danmarks deltagelse fra 1625 i Trediveårskrigen skulle have fastslået Christian 4.s position som en stor nordeuropæisk fyrste. I stedet endte det med et forsmædeligt nederlag til den tyske kejsers styrker ved Lutter am Barenberge i 1626. Herefter var det Sverige, som gradvis overtog rollen som Nordens ledende magt. Den ændrede magtbalance kom til udtryk, da en ny krig mod Sverige blev udkæmpet 1643-1645; ved fredsslutningen måtte Danmark afgive bl.a....

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. Svenskernes belejring af København fra august 1658 til maj 1660 blev til gengæld grundlag for det danske kongepars store popularitet. Det banede vej for enevældens indførelse 1660, da Frederik 3. blev hyldet som arvekonge og frigjorde sig fra adelens indflydelse. Dermed sluttede den lange magtkamp mellem konge og adel. Frederik 3. blev i 1670 efterfulgt af Christian 5. Fremgangen for kongemagten fortsatte, og Christian kunne vende...

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. Under krigen blev Griffenfeld, som i årene forinden havde været landets nok mest magtfulde embedsmand og politiker, arresteret og dømt for forrædderi. Indadtil blev slutningen af 1600-tallet en reformperiode, som skulle sikre enevælden og gøre Danmark til en velorganiseret stat. En hovedbegivenhed var samlingen af lovgivningen i en systematisk lovbog, Christian 5.s Danske Lov, som i 1683 afløste...

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen...

Afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 var indledningen på en lang dansk fredsperiode. Christian 6. efterfulgte Frederik 4. i 1730, og hans regeringspriode blev den første, hvor Danmark ikke var i krig. Til gengæld oplevede landet en økonomisk krise, som var en del af baggrunden for indførelsen af stavnsbåndet i 1733. Samme år købte Danmark øen Sankt Croix i Caribien, som sammen med de nærliggende Sankt Thomas og Sankt Jan udgjorde Dansk Vestindien, hvor afrikanske slaver i stort tal blev indført til sukkerplantagerne. Christian 6. og dronning Sophie Magdalene...

Den lange fredsperiode fortsatte i 1700-tallets anden halvdel, og efterhånden blomstrede også økonomien. Europas stormagter lå i krig i lange perioder, hvorfor handelen fandt nye veje til fordel for det neutrale Danmark. Sammen med en generel vækst i verdensøkonomien dannede det grundlag for den såkaldte florissante handelsperiode. Frederik 5. døde i 1766 og blev efterfulgt af Christian 7., hvis sindssyge dog gjorde ham uegnet til at herske. Den virkelige magt lå derfor hos dem, som havde mulighed for at sikre sig kongens underskrift. I begyndelsen var det kongens livlæge, Struensee; efter...

Fredsperioden varede århundredet ud, og det neutrale Danmark kunne fortsat nyde økonomisk godt af, at det øvrige Europa var på krigsfod det meste af tiden. Samtidig slog en dansk national tendens igennem; i 1776 inførtes Indfødsretten, som bl.a. skulle sikre, at statens embeder kun kunne besiddes af danskere. I 1784 gennemførte kronprins Frederik (6.) et statskup, hvormed Ove Høegh-Guldberg og dronning Juliane Marie mistede magten. Formelt blev Danmark fortsat regeret af den syge Christian 7., men reelt var kronprinsen nu landets leder. Under Frederiks styre blev stavnsbåndet ophævet i 1788. Christiansborg...

Med indgangen til 1800-tallet var det slut med den lange fredsperiode. Den storpolitiske udvikling i forbindelse med Napoleonskrigene gjorde, at Danmark fik svært ved at fastholde neutraliteten. Først kom englændernes angreb på København i 1801, Slaget på Reden, og seks år senere kom det engelske bombardement af København og erobringen af den danske flåde. Danmark allierede sig med Frankrig, som viste sig at være den tabende side i den europæiske storkrig. Krigen førte til dansk statsbankerot i 1813, og ved freden året efter måtte Norge overlades til Sverige. Frederik...

Årene frem mod midten af 1800-tallet blev stadig stærkere præget af den nationale konflikt mellem danske og tyske i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kulminationen kom med Treårskrigen 1848-1850, den første slesvigske krig. Samtidig var enevælden ved at komme under pres. Hånd i hånd med den nationale vækkelse gik kravet om mere indflydelselse til landets borgere. Christian 8., som blev kronet i 1839, indfriede ikke håbet om indskrænkninger i den enevældige magt. I løbet af 1840’rne blev det dog klart, at et systemskifte var uundgåeligt, og kort efter at Frederik 7....

Med indgangen til 1800-tallets anden halvdel var en ny tid begyndt. Kongen var ikke længere enevældig, og det moderne gennembrud var på vej. Treårskrigens afslutning i 1850 gav ingen afklaring på spørgsmålet om hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og i 1864 brød en ny slesvigsk krig ud. Danmark tabte krigen til Preussen og Østrig samme år og mistede dermed både Slesvig og Holsten. Nederlaget var en national katastrofe, men det betød også, at den dansk-tyske konflikt som tema endelig forsvandt ud af dansk politik. Den folkekære Frederik 7. var død...

I Danmark var de sidste 25 år i det 19. århundrede præget af fred. Opfindelser såsom elektriciteten, telefonen og radioen kom til Danmark, og industrialiseringen gjorde tingene billigere og mere tilgængelige for danskerne. Konseilspræsident Estrup gennemførte i samråd med Christian 9. den første konservative finanslov uden om Folketinget. Christian 9. og hans familie blev i denne periode yderst populære i Danmark. I løbet af sommerferierne lykkedes det Christian 9. og dronning Louise at samle deres familie på Fredensborg, hvilket betød at det engelske, græske, russiske, hannoveranske, svenske og danske kongehus var samlet under...

Indgangen til det 20. århundrede blev dramatisk for Europa. 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og endte efter fire år og ca. 9 millioner dræbte. Allerede i 1917 brød den russiske revolution ud, hvilket fik vidtrækkende konsekvenser for den danskfødte kejserinde Dagmar, der mistede store dele af sin familie, og måtte flygte først til England og senere tilbage til Danmark. I Danmark blev parlamentarismen indført i 1901. I de første 25 år af 1900-tallet havde Danmark tre konger, Christian 9., Frederik 8. og Christian 10.. Christian 10. var konservativ som farfaderen,...

De urolige tider fra starten af det 20. århundrede fortsatte med den økonomiske nedtur i slutningen af 1920´rne og 1930´rne. Arbejdsløshedstallet steg, og de usikre forhold folk levede under var en grobund for nazismen. Resultatet var 2. Verdenskrig der brød ud i 1939, og sluttede seks år senere, med 60 millioner døde og et Europa i ruiner. Skønt Danmark var besat af tyskerne, havde danskerne et fælles samlingspunkt i Christian 10., der fortsatte med sine rideture i den københavnske morgentrafik, til trods for tyskernes modvilje. Christian 10.s rideture ophørte dog i 1942, hvor...

Til trods for krige i mellem USA og henholdsvis Vietnam og Korea, og den Kolde Krigs trussel var 1950-1975 gode år for Danmark. Arbejdsløshedstallene var lave, flere fik en længerevarende uddannelse, og det danske velfærdssamfund blomstrede. Europa blev samlet igen, og grundstenen til EU blev lagt i 1952 med indstiftelsen af Kul- og Stålfællesskabet. I 1973 blev Danmark en del af EF. Med Frederik 9. fik Danmark en konge af folket. Han var vellidt og populær, men havde et problem; han havde ingen mandlig arving til tronen. Derfor blev...