Ole Rømers rum

Astronomen Ole Rømer (1644-1710) blev uddannet ved Københavns Universitet, men boede 1672-1681 ved Observatoriet i Paris.

Han vandt international berømmelse, da han under studiet af Jupiters måner opdagede ”lysets tøven”, dvs. lysets hastighed. I 1680 præsenterede han en maskine, der viste planeternes baner (planetarium), og en maskine til at bestemme måneformørkelser (eklipsarium) for Videnskabernes Selskab i Paris og for den franske konge Ludvig 14. Begge maskiner findes endnu i Paris; et tilsvarende sæt, som kan ses i Ole Rømers Rum, blev erhvervet af Christian 5. i 1682, og i 1685 blev to sæt foræret til kongen af Siam og kejseren af Kina.

Efter sin hjemkomst i 1681 blev Ole Rømer kongens betroede mand på alle tekniske områder. Han udarbejdede en række rationaliseringer af hidtidige systemer, bl.a. ensartet mål og vægt. De originale ”rigsprototyper”, som 1683-1684 blev overdraget kongen, er udstillet her i rummet.


Genstande i dette rum

Klik på genstandene for at læse mere

Vægtlodder

Vægtlodder af bronze, dateret 1684.

Planetarium

Planetarium, konstrueret af Ole Rømer for at demonstrere planeternes omløb om solen.

Eklipsarium

Eklipsarium, konstrueret af Ole Rømer for at beregne månens bevægelse og formørkelser.

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.