Magtens Ansigt - aktiv historieundervisning på facebook

Rosenborg slot og Amalienborgmuseet bringer sociale medier i spil, som et stærkt middel til at engagere gymnasieeleverne i historien.
I undervisningsforløbet Magtens Ansigt er de aktive medspillere i historien. Magtens Ansigt tager udgangspunkt i både Frederik 3. og Christian 9.s regeringsperioder, og udsætter eleverne for en række af kongernes problemstillinger.

Eleverne bliver udstyret med en række fiktive historiske profiler som de opretter på Facebook. Her løser de forskellige problemstillinger i samarbejde med en kongelig rådgiver (en profil, der styres af en medarbejder fra museet). Eleverne udformer de fiktive profiler med holdninger, interesser og personlige forhold, ligesom deres egne private profiler. Meningen er at give eleverne en forståelse af datidens personer og kultur.


Undervisningsforløbet foregår ikke kun på Facebook, men er en vekselvirkning mellem klasseundervisning og museumsbesøg. Mere end 250 gymnasieelever gennemfører forløbet i dette skoleår, og museet håber på sigt at kunne gøre undervisningsformen landsdækkende.


"Vi er glade for at kunne tilbyde "Magtens Ansigt" som et undervisningstilbud for vores elever, ligesom vi glæder os over, at kunne bruge de sociale medier aktivt i vores undervisning."
Rektor Birgitte Vedersø, Gefion Gymnasium


Magtens Ansigt er et samarbejde mellem Gefion Gymnasium og Rosenborg Slot/ Amalienborgmuseet, og er blevet til med støtte fra Kultuarvsstyrelsens pulje for udvikling af nye undervisningstilbud.

 

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.