Beletage

Gallasalen

Gallasalen er palæets største rum og hører blandt de smukkeste interiører i Danmark. Salen er hovedværket i Nicolai Abildgaards restaurering af palæet, som blev foretaget efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Gallasalen blev senest renoveret i 1980’erne, hvor interiøret blev bragt i overensstemmelse med Abildgaards originale tegninger.

Stilen er strengt nyklassicistisk, og de gennemgående gule og blå farver giver Gallasalen en helt særlig stemning. Salen har et pragtfuldt udskåret kassetteloft, som Abildgaard i sin tid fik hævet til 8 meters højde for at gøre rummet mere harmonisk.

Statuerne af Euterpe og Terpsikore, muserne for musik og dans, er lavet af en ung Bertel Thorvaldsen. Han har formentlig også udført dansefriserne, der ligesom vinrankerne på konsolbordene er med til at understrege, at rummet er skabt til festlige lejligheder.

Næste værelse ->

Relationer

Model af Amalienborg

Amalienborg er på mange måder enestående. De fire palæer blev oprindeligt opført som boliger for højtstående adelsfamilier og var slet ikke tiltænkt de kongelige, men alligevel kom anlægget til at fungere ideelt som residens for Kongefamilien, der flyttede ind efter Christiansborgs brand i 1794. At Amalienborg kom til at tjene dette formål skyldes først og fremmest, at det er et usædvanligt vellykket stykke arkitektur, men de harmoniske proportioner og den elegante rokokoudsmykning er kun den ene side af historien. En anden ligger i den meget praktiske omstændighed, at de forskellige generationer af Kongefamilien har kunnet dele palæerne mellem sig, hvilket i international sammenhæng er noget ganske unikt for Amalienborg. Som en hyldest til dette fantastiske bygningsværk har vi fået fremstillet en stor model af Amalienborg, der kan opleves på Beletagen i Det Pompejanske Gemak i her på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ. Modellen, som blev indviet i 2013, er skabt udarbejdet i materialet corian. Palæerne er gengivet med en høj grad af detaljering, der tager højde for hvert af de fire bygningers særlige kendetegn, og modellen vender parallelt med selve slotsanlægget. Rytterstatuen af Frederik 5. er gengivet med særlig nøjagtighed på grundlag af en 3D-scanning af den mindre bronzeudgave af skulpturen, der findes i Christian VII’s Palæ. Rundt om modellen kan man læse række fortællinger om Amalienborg – f.eks. om den store søjlekonstruktion, ’Kolonnaden’, der blev opført som en slags bro mellem Christian 9.s Palæ og Christian 7.s Palæ, og om gravningen af tunnellen under Frederiksgade, der under 2. Verdenskrig skulle gøre det muligt for Kongefamilien at flygte fra besættelsesmagten.