Rosenborg Slot

Hertug Ulrik af Jacob van Doordt, ca. 1615

Hertug Ulrik vendte hjem

Onsdag d. 17. november 2010 vendte Jacob van Doordts smukke portræt af Hertug Ulrik officielt hjem til Danmark.

Ved en ceremoni i Vinterstuen på Christian 4.s yndlingsslot, afslørede Deres Kongelige Højheder Prinsgemalen og Prins Christian portrættet.

Maleriet er udført omkring 1615 og viser den kun fireårige Hertug Ulrik, der var Christian 4.s fjerde søn med Dronning Annas Cathrine.

Anskaffelsen af portrættet har været mulig takket være støtte fra Augustinus Fonden.

Hertug Ulrik

Hertug Ulrik var den yngste af 4 sønner, som Christian 4. fik med sin dronning Anna Cathrine af Brandenburg. Med hende fik kongen yderligere to døtre, der begge døde som spæde.

Før 1660 var kongeriget Danmark endnu et valgkongedømme. Ulriks ældste storebror Christian var derfor "udvalgt prins" altså valgt tronfølger, men døde i 1647, et år før faderen Christian 4. Det blev derfor Ulriks yngre storebror, der i 1648 blev konge som Frederik 3. Derimod var kongens andre lande, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, arvelige, og derfor bærer Ulrik titelen "hertug".

Da Ulrik ikke var tronfølger, måtte han således skoles til et andet liv. Valget blev en traditionel opvækst med lærdom som forventedes af en kongelig søn; alt fra det boglige til det militære. Denne opvækst gjorde det muligt for ham at arbejde for sin far kongen såvel som ved udenlandske hoffer og hære. Han tjente i Sverige, Holland og Sachsen som officer. Han formåede bl.a. i 1632 at tilbageerobre Tycho Brahes globus, som tidligere var blevet bortført til Schlesien - Ulrik var da kun 21 år gammel! Men hans egentlige bedrift var hans interesse for filosofi, retfærdig levevis og flere kunstarter bl.a. digtning og maleri.

Desværre døde Hertug Ulrik allerede i 1633 - kun 23 år gammel. Han blev enten skudt i kamp, dræbt af snigmorder eller ved et vådeskud. Der er adskillige versioner.
Tilbage står omridset af en ægte renæssanceprins og af et ungt menneske som nåede så meget på så kort tid. Samtidens kongelige omtaler ham i rosende vendinger og tabet af ham var følt blandt dem.

Portrættet

Portræt af Hertug Ulrik (1611-33), malet af Jacob van Doort, som udførte adskillige portrætter for det danske hof på Christian 4.s tid. Van Doort arbejdede tillige for flere andre europæiske konge- og fyrstehuse.

Portrættet er udført omkring 1615, da hertugen må være cirka 4 år på billedet - dette kan først og fremmest afgøres ud fra klædedragten.

Maleriet er et repræsentativt portræt, som indeholder flere symboler der fortæller om den portrætterede:
I venstre side er der en lille hvid kinesisk moppe - en hundetype som var populær ved europæiske hoffer, først og fremmest fordi den var sjælden.

Et andet symbol, er den hvide Hyacint, som hertug Ulrik holder i hånden. Hyacinten var i datiden en sjælden og kostbar blomst. Man kan formode, at dens placering i drengens hånd symboliserer hans fremtidige muligheder for finde rigdom og ære på sit livs rejse.

Der findes ikke umiddelbart tilsvarende malerier af andre af Christian 4.s børn. Man kan dog formode at alle de, som var legitime eller accepterede ved hoffet, må være blevet portrætteret, men disse er i så fald ikke bevarede.

De andre portrætter af hertug Ulrik viser ham som enten et stort barn eller en ung mand. Maleriet har derfor også en vigtig rolle, fordi det er med til at vise et fuldt portrætforløb for et kongeligt barn i renæssancen.

Hertug Ulriks barnedragt

Portrættet er spændende ikke mindst på grund af den meget detaljerede gengivelse af drengens dragt. Kongelige portrætter viser gerne de rige stoffer, kniplinger og besætninger så livagtigt, at man ikke er i tvivl om stoffernes kvalitet.

Dragten er en kjole, og var ens for drenge og piger indtil 6-års alderen. Den sidder tæt til i livet (over et korset, som også små børn måtte bære), og skørtet når til jorden. Dragten har lange, dekorative hængeærmer, som også fandtes på voksendragter - men havde den ekstra fordel til børn, at de kunne bruges til at støtte, når barnet skulle lære at gå.

Dragtens sømme er udsmykket med smalle vævede bånd af sølvtråde, og kjolen lukkes midt for med en snorebesætning af dekorative knapper og løkker. Knapperne er syet af sølvtråde i et skak-ternet mønster over en lille træ-kugle. Denne form for lukning blev anvendt især på dragter af fine eller svære stoffer, fordi man dermed kunne undgå at skære knaphuller i stoffet. Det betød, at stoffet senere kunne genbruges. Knapperne og løkkerne er også meget mere fleksible end knapper og knaphuller - netop når man vokser.

Hertug Ulriks hvide krave sidder helt op om ørene, båret oppe af en slags stativ kaldet en supportasse. Allerede få år skiftede moden og mænd ønskede at have længere hår, og derfor måtte kraven ned og ligge på skuldrene, for at give plads til håret.

Præsentationen af maleriet i vinterstuen på Rosenborg er venligt støttet af