Hans Christian Andersen

1805-1875

Hans Christian Andersen er den mest berømte, danske forfatter i verden, og han er oversat til mere end 120 sprog. Allerede i sin samtid opnåede han stor anerkendelse og omgikkes blandt andet det danske hof. H. C. Andersen stammede fra små kår i Odense. Faren, der var skomager døde allerede, da sønnen var 10, og moren, der var vaskekone, endte på fattiggården.

H. C. Andersen flyttede til København som 14årig og forsøgte forgæves at få en karriere som sanger eller danser. Den veletablerede embedsmandsfamilie Collin tog ham imidlertid under deres vinger, og H. C. Andersen fik en studentereksamen. Familien Collin vedblev at være et fast holdepunkt i hele hans tilværelse, som bl.a. bød på mange udenlandsrejser og besøg på danske herregårde.

I det omfattende forfatterskab, som omfatter skuespil, romaner, rejseberetninger, erindringer og lyrik, står eventyrene som hans mest originale og elskede værker.

H.C. Andersen døde ugift og barnløs. Han ligger begravet på Assistents Kirkegård i København.

 

 

 

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.