Amalienborgmuseet

Gud Bevare Danmark

Særudstilling
27. august 2011 - 11. December 2011

Udstillingen belyser den nære relation mellem det danske kongehus, kirken og kristendommen, som har bestået i mere end 1000 år.
Relationen kan følges fra "Danmarks dåbsattest" fra ca. år 960, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.s fjerne forgænger Harald Blåtand på den store Jellingsten bekendtgør, at han har samlet Danmark og gjort danerne kristne - frem til vor tids monark, der ikke alene er kirkens overhoved, men også personligt optaget af teologiske spørgsmål og engageret i at designe kirketekstiler.
Det er en kronologisk historie om Kongehuset, kirken og kristendommen, der belyser såvel kontinuitet som brud. Danmark har fra sin grundlæggelse haft et kongehus og været kristent. Kongehuset, kirken og kristendommen og forbindelsen dem mellem har imidlertid ændret sig meget i historiens løb.
Kort udtrykt vil udstillingen formidle to centrale forhold: Kristendommen har antaget varierende skikkelser gennem historien, og Kongehuset har gennem tiden haft nær relation til kirken og de forskellige fortolkninger af kristendommen. 

Dronningens Kristusbarn

H.M. Dronning Margrethe 2.: Kristusbarnet.
Motiv på skaftet af Hofjuvelér Michelsens juleske og -gaffel 1984 efter forlæg af Dronningen. Forgyldt sølv med emalje. Skeen tilhører Amalienborgmuseet - og findes også i tusinder af danske hjem.
Et stænk Jellingsten, nogle dråber Dagmarkors, en spids romansk kalkmaleri samt et dryp af Thorvaldsens Kristus. Sådanne ingredienser kunne indgå i Dronningens charmerende fremstilling af julens glædelige budskab.
Dronningen har selv i forbindelse med skeens tilblivelse i 1984 nævnt, at en inspirationskilde til motivet har været et hovedværk i europæisk guldsmede- og emaljekunst: Nicholaus af Verduns romansk-gotiske fløjalter fra 1181 i kirken Klosterneuburg ved Wien i Østrig.
Med Bethlehemsstjernen over hovedet, strålekransen omkring sig og jordkloden under sine fødder står Kristusbarnet der som verdens tilgivende hersker. Smilende, åben, imødekommende. Kærlighedens Kristus.
Foto: Ole Woldbye

Religionen og nationen

Agnes Slott-Møller: Fædrelandets Vår. 1914. Gave til Christian 10. og Dronning Alexandrine ved genforeningsfestlighederne i Sønderjylland i 1920. Maleriet har siden prydet Kongens arbejdsværelse på Amalienborg Slot, nu i De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborgmuseet.
Scenen er sat i en tidlig middelalderkirke, hvor tredelingen af billedet henviser til "Den Treenige Gud" og den traditionelle opdeling af kirkerum i tre "skibe". Som alterbillede skimtes en tronende helgenkonge med krone og glorie. "Sideskibene"s lindetræer i forårsdragt henviser til linden som en art nationaltræ i middelalderens danske folkeviser.
Massedåbens børn og deres mødre er alle iklædt renhedens hvide farve. Granitdøbefonten er inspireret af middelalderlige danske døbefonte, men prydes af tre løver omgivet af ni hjerter, hvilket er det danske rigsvåben.
Symbolikken er derfor, at ved dåben bliver børnene både en del af den kristne kirke og fædrelandet.
Motivet viser ikke en begivenhed i Danmarkshistoriens tidlige kristne tid, men er opfundet af kunstneren og passede perfekt til Christian 10.s personlige opfattelse af sin kongegerning, hvor religion og nation gik op i en højere enhed.
Foto: Berit Møller

Christian 4. så Jesus ydmyget

Den piskede og tornekronede Jesus (Ecce Homo = Pontius Pilatus' ord efter torturens første faser før vandringen til Golgata og korsfæstelsen: Se, her er manden (Johs. 19,5)). Formentlig malet af Reinholdt Timm, ca. 1625. Billedet viser et drømmesyn, som Christian 4. oplevede i 1625. Kongen selv beskrev det således (i oversættelse): Denne skikkelse viste sig for mig den 8. december på huset Rodenburg, den hån og spot som vor Frelser og Saliggører Jesus Christus har lidt for vor skyld, under (min) bøn til Gud om (at bedre) den evangeliske kirkes nød. Anno 1625. Christianus IIII D. G. Rex Daniæ & Norvegiæ Ma: pro S:
Synet kan tolkes som Christian 4.s forudanelse om nederlaget til katolikkerne i Trediveårskrigen, den evangeliske kirkes nød, og som den hårdt prøvede konges identifikation med den lidende og ydmygede Jesus Kristus. Billedet blev udspredt over landet som kobberstik med opfordringer til at søge at bod og bede bønner. Maleriet tilhører De Danske Kongers Kronologiske Samling, Rosenborg Slot
Foto: Lennart Larsen

Kristelige krav til kongen

Kongeloven var enevældens forfatning eller juridiske grundlag. Kongen havde tre lovbundne forpligtelser: At opretholde den lutherske kristendom, at holde sine riger udelte samt at bevare Enevælden. Derudover havde han uindskrænket magt, som Gud ifølge forordet havde bevæget folket til at overdrage Frederik 3. og hans efterkommere "til evig tid".
Lovens tekst er dateret 1665, altså fem år efter Enevældens indførelse, men først offentliggjort i 1709 under Frederik 4. Loven var dog blevet oplæst i sin helhed ved Christian 5.s salving i 1671, mens de forfatningsretlige artikler blev gengivet mere eller mindre ordret i Christian den Femtes Danske Lov fra 1683.
Kongeloven er enestående i europæisk historie, da ingen andre samtidige enevældige stater havde en tilsvarende nedskreven forfatning og ingen andre enevældige konger en så vidtgående formel magt.
Loven blev trykt i ca. 500 eksemplarer, hvoraf et mindre antal, indbundet i rødt fløjl med guldtryk, var beregnet til fyrstelige personer. Teksten er ikke sat med typer, men stukket i kobber som en forholdsregel mod piratkopiering.
Det fornemt indbundne og velbevarede eksemplar tilhører Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek

Foto: Christopher Sand-Iversen