Elisabeth Jerichau-Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann er en polsk-dansk maler bedst kendt for sit berømte billede af Mor Danmark, Danmark (1851, Glyptoteket).

Hun blev født i Polen, men forlod landet som 19-årig. Efter et ophold i Tyskland, hvor hun gik på kunstakademiet i Düsseldorf, flyttede hun i 1845 til Rom. Her mødte hun den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. I 1846 giftede de sig, og tre år senere flyttede de til Danmark.

Elisabeth Jerichau Baumann var meget produktiv og malede især portrætter, bl.a. af Johanne Luise Heiberg (1852, Stat. Mus. for Kunst) og historiske genremotiver såsom En såret dansk kriger (1865, Stat. Mus. for Kunst). Inspireret af rejser til rejser til Nordafrika og Tyrkiet malede hun desuden en del orientalistiske billeder af kvinder og haremmer.

Hun vandt ikke den ønskede anerkendelse i Danmark men opnåede til gengæld succes i udlandet og havde flere store udstillinger rundt i europæiske byer. I erindringsbøgerne Ungdomserindringer (1874) og Brogede Rejsebilleder (1881) beretter Elisabeth Jerichau Baumann om sit liv som kvinde og kunstner. To ting som det ikke var en selvfølge at kunne forene på hendes levetid.

Portrættet viser Prinsesse Alexandra som ung malet af Elisabeth Jerichau Baumann.

Relationer