Kongernes SamlingAmalienborgElisabeth Jerichau-Baumann

Elisabeth Jerichau-Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann er en polsk-dansk maler bedst kendt for sit berømte billede af Mor Danmark, Danmark (1851, Glyptoteket).

Hun blev født i Polen, men forlod landet som 19-årig. Efter et ophold i Tyskland, hvor hun gik på kunstakademiet i Düsseldorf, flyttede hun i 1845 til Rom. Her mødte hun den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. I 1846 giftede de sig, og tre år senere flyttede de til Danmark.

Elisabeth Jerichau Baumann var meget produktiv og malede især portrætter, bl.a. af Johanne Luise Heiberg (1852, Stat. Mus. for Kunst) og historiske genremotiver såsom En såret dansk kriger (1865, Stat. Mus. for Kunst). Inspireret af rejser til rejser til Nordafrika og Tyrkiet malede hun desuden en del orientalistiske billeder af kvinder og haremmer.

Hun vandt ikke den ønskede anerkendelse i Danmark men opnåede til gengæld succes i udlandet og havde flere store udstillinger rundt i europæiske byer. I erindringsbøgerne Ungdomserindringer (1874) og Brogede Rejsebilleder (1881) beretter Elisabeth Jerichau Baumann om sit liv som kvinde og kunstner. To ting som det ikke var en selvfølge at kunne forene på hendes levetid.

Portrættet viser Prinsesse Alexandra som ung malet af Elisabeth Jerichau Baumann.

Relationer

Alexandra og Dagmar, 1856

 

Prins Frederik, 1852

 

Dronning Louise, 1881

Helfigursportrættet af dronning Louise er placeret ved siden af helfigursportrættet af ægtemanden, Christian 9., men der er 10 års forskel på de to malerier. Hvor maleriet af Christian 9. blev malet i 1871 af H. Olrik, blev dronning Louises portræt udført i 1881 af Elisabeth Jerichau-Baumann. Portrættet af dronningen er med sine 238 cm i højden og 114 cm i breden ligeså imponerende i sin størrelse som maleriet af Christian 9.

Jens Adolf Jerichau

Jens Adolf Jerichau (1816-1883) var en dansk billedhugger, kendt for blandt andet Panterjægeren, og gift med maleren Elisabeth Jerichau Baumann. Jerichau blev født i Assens og var i malerlære i Odense, inden han i 1831 begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet i København. Her studerede han bl.a. under C.W. Eckersberg, indtil han forkastede maleriet til fordel for skulpturen og begyndte at modellere med H.E. Freund som læremester. Uden akademiets støtte, men med økonomisk finansiering fra blandet andet prins Christian (8.) rejste Jerichau til Rom og bosatte sig der fra 1838-1848. Her arbejdede han kortvarigt på Bertel Thorvaldsens atelier, og det var også i Italien, at han mødte og giftede sig med kunstneren Elisabeth Baumann, som senere kom til at male adskillige kongelige portrætter i Danmark. Hjemme i Danmark igen, arbejdede Jerichau som professor ved Kunstakademiet, hvor han i en årrække også fungerede som direktør (1857-1863). Af kendte værker kan blandt andet nævnes Herkules og Hebe fra 1845, Panterjægeren fra 1845-1846 og endelig De to badende kvinder, en marmorskulptur som i dag findes på Amalienborgmuseet. Skulpturen stod oprindeligt i Riddersalen i Christian IX’s Palæ på Christian 9. og Dronning Louises tid, senere i Guldburet, og i dag kan den ses i museumsbutikken.