Christian 4.s sengekammer

I dette rum døde Christian 4. den 28. februar 1648. Sammen med de to foregående rum udgjorde det hans personlige opholdsrum, og herfra havde han direkte adgang til toilet og badeværelse. Under Frederik 3. og Christian 5. tjente sengekammeret antageligt som kongeparrets fælles sovegemak. De genstande, som nu ses i rummet, har været i Christian 4.s eje.

Vægpaneler og døre stammer fra Christian 4.s tid og havde oprindelig blomstermalet rammeværk. I 1660’erne lod Frederik 3. og Sophie Amalie, der var særdeles modebevidste, træværket dekorere i ”kinesisk” stil. Panelfelterne står i grøn lak med stregtegninger i guld. Motiverne (landskaber, både og interiører) stammer fra samtidige beskrivelser af Kina og ældre kinesiske romaner.

Stukloftet er fra 1630’erne. Loftsmalerierne forestiller jordens, himlens og havets guder. Abraham Wuchters har malet det midterste: Hera med dronning Sophie Amalies ansigtstræk og Zeus på Olympen. De to øvrige er af Isaac Isaacsz.

 

 

 


Genstande i dette rum

Klik på genstandene for at læse mere

Blodplettet tøj

Christian 4.s blodplettede klæder fra søslaget på Kolberger Heide 1.

Prins Chr. og Anne Cathrine, 1611

Maleri af dronning Anne Cathrine og hendes ældste søn, den udvalgte prins Christian.

Leonora Christina, ca. 1650

Portræt af Leonora Christina, grevinde af Slesvig og Holsten.

Prins Christian, 1642

Portræt af den udvalgte prins Christian, malet på træ af Karel van Mander i 1642.

Øresmykker

Øresmykker, formet som hænder i hvidt emaljeret guld, der holder splinter af en sprængt kanon og en svensk kugle, der sårede Christian 4.

Chr. 4. på dødslejet

Maleri af Christian 4.

Porcelænsfigurer

Figurer af kinesisk porcelæn.

Loftsmalerier

Hera og Zeus på Olympen, malet af Abraham Wuchters i 1660'erne.

Magdalena Sibylla, 1642

Portræt af Magdalena Sibylla, den udvalgte prins Christians hustru, der var født som kurprinsesse af Sachsen.

Christian 4., ca. 1640

Portræt af Christian 4., malet af Karel van Mander.

Nathue og tøfler

Christian 4.s nathue og tøfler med kongens navnetræk i broderi.

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.