Buksevandsstolen

Buksevandstolen fra 1600-tallet er sindrigt konstrueret til at gribe en gæst med skjulte fangarme i armlænene. Den fastspændte person kunne derefter udsættes for rindende vand, der løb fra en beholder i ryglænet gennem et rør i sædet. Når det frigjorte offer derefter rejste sig, lød der et trut fra en trompet skjult i sædet.

Stolen er lidt af et mysterium, idet vi ikke kender dens ophav eller dens dagligdag i den forstand, at den ikke er omtalt i kilder. Vi kan derfor kun gisne om de spøg og skæmt seancer, som den har givet anledning til.

Stolen optræder første gang på Kunstkammerets inventarliste i 1673, forsvinder på opgørelsen fra 1737 og dukker så op igen i 1877. Sandsynligvis har stolen stået på Københavns Slot og er så senere kommet til Rosenborg. På Nationalmuseet kan man se en lignende stol.

Det røde fløjsbetræk, som sidder på stolen, er et dækbetræk af nyere dato. Under det er bevaret det oprindelige voksduksbetræk, hvilket er meget usædvanligt, da man traditionelt ikke har lagt særlig vægt på at bevare møbelbetræk.

Mere præcist består det originale betræk af voksbehandlet lærred, der delvist har kunnet modstå vand. For at beskytte originalbetrækket, som er meget nedslidt, har man forholdsvis tidligt valgt at give det et dækbetræk. Således har stolen længe båret et andet rødt fløjsbetræk, der i sit snit er identisk med det nuværende.

Buksevandsstolen er udstillet i stueetagen, hvor man kan se vandbeholderen og rør i rygkonstruktionen, dyserne med vand og mekanikken i armlænet.