Dansk
English
Indrettet til enkedronning Caroline Amalie i midten af 1800-tallet. Det eneste nygotiske rum, der findes i Danmark, da stilen aldrig blev populær i landet.
Beletagen
Gallasalen på Beletagen
Christian 8.s Palæ har to gange været kongeligt residenspalæ.
Første gang var i Christian 8.s regeringstid fra 1839 til 1848, hvor Prins Christian Frederik, efterfulgte sin fætter Kong Frederik 6., der havde to døtre men ingen sønner. Christian 8., der var søn af Arveprins Frederik, (søn af Kong Frederik V og Dronning Juliane Marie), og Arveprinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg Schwerin havde boet i Palæet siden han med forældre og søskende flyttede ind på Amalienborg otte år gammel efter den store slotsbrand i 1794.
På Arveprinsens ønske blev det mangekunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809), der fik ansvar for at omdanne det tidligere Levetzauske Palæ til bolig for en kongelig familie. Ca. 75 af kunstnerens akvareludkast til palæets udsmykning findes endnu i Kobberstiksamlingen. På grundlag heraf blev nogle af interiørerne delvis genskabt, ved en større renovering af palæet sidst i 1980'erne.
Abildgaards interiør var udtryk for datidens nye smag. Som reaktion mod rokokoens asymmetri og slyngede linier blev det antikken og klassiske idealer som søjler, pilaster, lige linier og gennemført symmetri, der nu dominerede. Anderledes end rococoanlæggets oprindelige stil, men en fremsynethed fra kunstnerens hånd, som eftertiden må beundre. Kronen på værket blev Gallasalen. Et pragtsyn af internationalt format - en rejse værd. Karakteristisk for Abildgaard, blev også hans dristige farvevalg, der afspejlede tidens smag i Europas toneangivende kredse.
Arveprinsen døde i 1805, og herefter overtog Prins Christian Frederik(Christian VIII) Palæet, hvor han, kun afbrudt af ophold i udlandet, boede til sin død. Hans eneste barn, Prins Frederik (VII), søn fra Prinsens første ægteskab med kusinen Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, er født i Bel-etagens sydlige del mod Frederiksgade. I samme fløj fik Prinsen 1836 dekorationsmalerne G.C. Hilker, H. Eddelien og C. Købke til at dekorere et Pompejansk inspireret soveværelse til hans anden gemalinde, Prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg.
I det tilstødende gemak fik Dronning Caroline Amalie 1852, efter Kongens død, opført et bibliotek i nygotisk stil. En stil, der aldrig rigtig slog an i Danmark, men som i Rusland, Tyskland og England blev meget populært og ofte brugt ved indretningen af biblioteker. Værelsets arkitekt var Chr. V. Nielsen, elev af G. F.Hetsch, mens snedkermester P.I. Wolff og billedskærer H.V. Brinkopff stod for møblerne. Biblioteket var en gave til staten fra Enkedronningen til minde om det barnløse kongepar.
Efter Hendes Majestæt Dronningens ønske er Beletagen gjort tilgængelig for publikum gennem regelmæssige omvisninger styret af Amalienborgmuseet i Palæets stueetage.
Ordenskabinettet
Ordenskabinettet har fået sit navn, da der er udstillet diverse ordener i værelset. De mest kendte ordener der er udstillet her, er Dannebrogsordenen og Elefantordenen.
Gallasalen
Gallasalen er indrettet efter Abildgaards vision i nyklassicistisk stil, med de stærke farver og den strenge symmetri. Statuerne i nicherne er fremstillet af Bertel Thorvaldsen.
Appartementsalen
Appartementsalen er indrettet efter Abildgaards akvareller, dog med enkelte afvigelser. Salen blev brugt som Christian 10. og dronning Alexandrines officielle spisestue.
Trongemakket
Abildgaard indrettede trongemakket i nyklassicistisk stil, med stærke farver og streng symmetri. Ligeledes benyttede han symboler til at fremhæve palæets beboer, arveprins Frederiks status.
Blå Kabinet
Kabinettet er lavet til arveprins Frederiks hustru, arveprinsesse Sophie Frederikke, og fungerede som et hvilested til den svagelige prinsesse, der døde kort tid efter indflytningen.
Det Pompejanske Gemak
Det Pompejanske rum har været brugt til soveværelse til både arveprins Frederik og arveprinsens to svigerdøtre prinsesse Charlotte Frederikke og dronning Caroline Amalie.
Kommentarer
Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.
Omvisning på Beletagen
Palæets første etage - Beletagen er kun åben for besøg ved de faste rundvisninger onsdag og søndag i ulige uger kl. 11.30, 13.00 og 14.30
Allegori over Asien
Den turbanklædte kvinde og kamelen symboliserer Asien. Efter opdagelsen af Den Nye Verden var den europæiske selvforståelse domineret af opfattelsen, at Europa i kraft af civilisationsniveauet var de øvrige overlegne.
Buste af N.F.S. Grundtvig
Busterne i Det Gotiske Bibliotek er portrætter af en række forskellige danske mænd, som Dronning Caroline Amalie beundrede. Denne forestiller den betydningsfulde danske digter og præst, N.F.S. Grundtvig (1783-1872), vis ideologiske bevægelse den meget religiøse Dronning var en prominent tilhænger af.
Juliane Marie-stel
Juliane Marie-stellet er opkaldt efter Dronning Juliane Marie, som var gift med Frederik 5. Sammen med sønnen, Arveprins Frederik, var dronningen partner i Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik, da den grundlagdes i 1775.
Malet blomsterdekoration
Blomsterdekorationen under loftet i Det Blå Kabinet blev genfundet under en byggehistorisk undersøgelse i 1983. Inden da kendte man til Abildgaards skitser af den blomsterfyldte kurv med hyrdestaven malet efter antikt forbillede, men man vidste ikke, om motivet havde eksisteret...
