Jens Juel

1745-1802

Maleren Jens Juel repræsenterer noget nær toppunktet af det 1700-tallets danske portrætmaleri. Han kom i lære i Hamburg, og talentet var så stort, at han ved siden af studierne kunne leve af at male landskaber, portrætter og genrebilleder.

Ved Kunstakademiet i København vandt han hurtigt stor anerkendelse. Han fik den lille guldmedalje i 1767 og den store tre år efter; i begge tilfælde for billeder med bibelske motiver. Jens Juel var tillige den første, der dyrkede landskabet i dansk kunst, og han har malet fine og karakterfulde landskaber.

Men det er som portrætmaler, at han har ydet sit bedste. Jens Juel forener her elegant komposition og sikker tegning med sans for stof og farve, der viser ham som en typisk, men ypperlig repræsentant for tidens stil. Jens Juel og hans værksted malede hovedparten af samtidens elite. Han var hofmaler, blev professor ved Akademiet og var dets direktør fra 1795 til sin død.

Kommentarer

Bemærk: Internet Explorer kan have visse problemer med at vise kommentarer. I givet fald, prøv en anden browser.